AQUA

AQUA Aquarium og Dyrepark

AQUA

Danmarks naturs oplevelsescenter

Først fire gode råd til når du besøger AQUA.

  1. Kom en dag hvor det er varmt.
  2. Medbring skiftetøj til ungerne (og de voksne), uanset alder.
  3. Medbring mad og drikke.
  4. Sørg for I har masser af timer til at besøge AQUA.

Det er vist på tide at forklare baggrunden for ovenstående gode råd. Lad os starte med det kedelige faktum, men som endelig ikke skal skræmme dig fra at besøge AQUA. Mad og drikke er rigtig dyrt. Og ikke spor interessant. Så hiv madpakken med og glæd dig over hvor mange penge du sparer hver gang du hiver en flaske vand eller en juice op fra tasken til børnene. Og så til det positive faktum. AQUA har en fed vandlegeplads og her kan ungerne bruge timevis på at lege rundt, hvis vejret altså tillader det. Vandpistolerne er et kæmpe hit for de store børn, mens de helt små nyder at hælde vand i spande. Der er timevis af vandsjov krydret med hoppepude, svævebane og en ganske almindelig legeplads. Vores unger er ikke til at hive hjem fra AQUA, og det uanset om man går i vuggestue, børnehave eller er et større skolebarn.

En lille odder

 

Men AQUA er også meget andet end en fed vandlegeplads. Det er et helt fantastisk sted at opleve dyr der bor i den danske natur. Odderne og bæverne er nok parkens favoritter. Dem kan man betragte i lang tid. Der er både dyr udenfor og indenfor. Og så kan du se masser af ferskvandsfisk indenfor i aqvariumet. Du kan endda få lov at røre nogle af dem. Der er også en udstilling om livet i Gudenåen.

Men kom når vejret er godt. For størstedelen af parkens oplevelser er udendørs. Det er udenfor i dyreparken du kan se vildsvin (vildsvin unger er noget af det kæreste!!!), vaskebjørne, grævlinge og bævere. Det indendørs akvarium er ikke så stort. Kommer du blot for at opleve et akvarium, så overvej et af danmarks andre akvarier.

 

 

 

.

0-6 ÅR6-12 ÅR 13-19 ÅR
100-200 Kr
Silkeborg
Silkeborg

Vejlsøvej 55, Silkeborg, Denmark