Verdenskortet

Verdenskortet

Verdenskortet

Verdenskortet i Klejtrup

I vores familie har vi en tradition for at besøge Verdenskortet hvert år. Som helt små synes ungerne det var sjovt at hoppe rundt mellem stenene og fik en fornemmelse af verden er større end den del man kender. Som årerne går får de forståelsen for verdensdelene og de forskellige lande. Det er sjovt og lærerigt at hoppe rundt mellem de lande de har besøgt og hvor de kender folk der kommer fra.

Men Verdenskortet er også så meget andet end hoppen rundt på Verdenskortet. Minigolf er også en fast tradition og leg i deres skønne have med gang på stylter, klappegeder og masser af traditionelle lege. Og så naturligvis en is og en madkurv.

Skabelsen af Verdenskortet

Verdenskortet blev skabt af Søren Poulsen, der blev født tilbage i 1888. Han boede i Amerika i flere år, men vendte sidenhen hjem til sit barndomshjem ved Klejtrup Sø. Projektet startede ved at i forbindelse med en afvanding af de nærliggende enge, dukkede en sten op, der lignede Jylland. I dette øjeblik spirrede ideen til skabelsen af Verdenskortet. Men det var svært at skubbe de tunge sten på plads ene mand. Derfor blev de skubbet ud på isen om vinteren og skubbet derhen hvor de omtrentligt skulle være. Når isen smeltede, blev de skubbet helt på plads. Søren var en moden herre, da han begyndte at anlægge Verdenskortet. Og han har udført det selv med primitive redskaber som slæder og hakker. I kan høre meget mere om Søren Poulsen her. https://verdenskortet.dk/om-parken/

Alt det andet

Verdenskortet er sådan et sted du skal besøge på en dejlig sommerdag. Pak madkurven, find en bænk og lad ungerne lege rundt. Vi plejer at bruge flere timer der. For store børn er det minigolfbanen der trækker og for de yngre børn er det bare det hele. For alle uden børn i selskabet er selve Verdenskortet også turen værd efterfulgt af et slag minigolf.

Der er en cafe på stedet, hvor man kan købe sandwich, burgere, salat, stjerneskud, nuggets og så videre. Og så tilbyder de festlokaler og lækre menuer med udsigt til hele verden.

Vores tip til verdenskortet

  1. Pak madkurven.
  2. Husk solcremen.
  3. Hav tørt tøj med og især tørre sokker.
  4. Skru ned for tempoet og opfat det som en udflugt.
  5. Lyt til de spændende fortællinger om Søren Poulsen.

Rigtig god jordomrejse,

.

0-6 ÅR6-12 ÅR
100-200 Kr
Viborg
Viborg

Søren Poulsens Vej 5, 9500 Hobro, Danmark