Stormflodssøjlen og Højer Sluse

Stormflodssøjlen og Højer Sluse

Stormflodssøjlen og Højer Sluse

Højer Sluse blev bygget i 1861 sammen med et længere dige. Diget og slusen forhindrede høje vandstande i Vesterhavet i at forplante sig op i Højer Kanal og Vidå samt oversvømme det lavtliggende marsklandskab ved Højer.

Slusen stod normalt åbent, men under stormfloder lukkedes slusen. Du kan se den imponerende ældre sluse samt nyde en gåtur på det gamle dige, hvor du kan skue ud over marsklandskabet på alle sider så langt øjet rækker.

I dag er slusen ikke i funktion mere, men er erstattet af Vidåslusen, der er beliggende lidt længere ude mod Vesterhavet.

Ved Højer slusen finder du stormflodssøjlen, der viser hvor langt vandet nåede op i 1923, 1962, 1976 og 1825 i den nævnte rækkefølge. Stormfloden i 1976 gav anledning til at forhøje sikringen i området. I 1981 stod Vidåslusen og det tilhørende dige placeret længere ude mod Vesterhavet klar.

Du kan læse mere om hvorledes stormfloden i 1825 ramte området ved Højer her: https://www.mitvadehav.dk/sites/mitvadehav.dk/files/faktaark_stormflodssoejle_hoejer_gamle_sluse_0.pdf

Der er en parkeringsplads ved Højer slusen.

.

0-6 ÅR6-12 ÅR 13-19 ÅR Unge VoksenVoksen
Gratis

Slusevej 25, Højer, Danmark