Kulturnatur er natur, som mennesker har været med til at forme. Det gælder engen, der holdes åben af græssende køer, skoven med gravhøje mellem træerne, stendiget langs marken og heden, der ville vokse til, hvis ingen passede den. Ordet sætter to ting sammen, som vi ofte holder adskilt: kultur, altså det mennesker skaber, og natur, det der gror og lever af sig selv. Pointen er, at de to i Danmark næsten aldrig kan skilles ad. Her får du forklaret, hvad begrebet dækker, hvor det kommer fra, hvordan det adskiller sig fra beslægtede ord som kulturlandskab og kulturmiljø, og hvordan du kan bruge det, næste gang du går en tur.
Kort fortalt: natur med menneskers fingeraftryk
I almindelig sprogbrug skelner vi mellem natur som det oprindelige og kultur som det, mennesker har dyrket og bygget. Ordet kultur kommer netop af det latinske ord for at dyrke jorden. Kulturnatur er det store mellemfelt, hvor de to mødes: steder, der ser naturlige ud, men som er blevet til gennem menneskers arbejde, brug og beslutninger.
Tre eksempler gør det konkret:
- En eng ved en å ser vild og blomstrende ud, men den er ofte åben, fordi dyr har græsset den, eller fordi nogen har slået hø på den.
- En bøgeskov kan virke urørt, men træerne kan være plantet, og under skovbunden kan der ligge spor af gamle marker, veje og grave.
- Et stendige er bygget af mennesker, men er i dag levested for mos, laver og små dyr.
Kulturnatur er altså ikke et særligt sted, du kan slå op på et kort. Det er en måde at se på landskabet, der minder dig om, at det, du ser, har en historie.
Hvor kommer ordet fra?
Ordet bruges i flere sammenhænge: i fagdebatter om naturforvaltning, i undervisning og i projekter, der kobler kultur og friluftsliv. Det mest markante bidrag er bogen Kulturnatur af landskabsarkitekt MDL, ph.d. Thomas Juel Clemmensen, tidligere lektor ved Arkitektskolen Aarhus. Bogen kom i 2018 og stiller spørgsmålet om, hvordan vi tager hensyn til landskabets kulturhistorie, når vi genopretter natur. Den sætter fokus på naturgenopretningens kulturelle side og på, hvad landskabsarkitekter kan bidrage med.
Internationalt hænger begrebet tæt sammen med det, UNESCO kalder et kulturlandskab. I verdensarvskonventionen beskrives kulturlandskaber som “naturens og menneskets fælles værker”, og UNESCO deler dem i tre hovedtyper:
| Type | Hvad det betyder | Sådan kan det se ud |
|---|---|---|
| Designet landskab | Bevidst anlagt af mennesker | Slotshaver, parker, herregårdsanlæg |
| Organisk udviklet landskab | Vokset frem gennem brug over lang tid, enten stadig i brug (levende) eller stoppet (fossilt) | Agerland, overdrev, landsbyer med marker |
| Associativt kulturlandskab | Værdien ligger i fortællinger, tro eller kunst knyttet til stedet | Steder med sagn, hellige steder, motiver malere har gjort berømte |
Typeinddelingen er nyttig, også når du ikke står på et verdensarvssted. Den giver dig tre spørgsmål at stille til ethvert landskab: Er det anlagt? Er det vokset frem gennem brug? Eller er det fortællingerne, der gør det særligt?
Kulturnatur, kulturlandskab, kulturmiljø og naturarv
Ordene flyder ofte sammen, men de bruges forskelligt. Her er den praktiske forskel:
| Begreb | Hvad det dækker | Hvor du møder ordet |
|---|---|---|
| Kulturnatur | Natur, der er formet af mennesker, med vægt på det levende: planter, dyr, økosystemer | Debatter om naturgenopretning og forvaltning |
| Kulturlandskab | Hele landskabet som resultat af samspil mellem natur og mennesker | UNESCO, planlægning, geografi |
| Kulturmiljø | Et afgrænset område, hvor spor som bygninger, fortidsminder og veje udgør en helhed | Kommuneplaner, fredninger, forvaltning |
| Kulturarv | Sporene efter menneskers virksomhed, i byen og på landet | Museer, bevaring, lokalplaner |
| Naturarv | Værdifuld natur, geologi og arter | Naturbeskyttelse, museer, verdensarv |
Slots- og Kulturstyrelsen beskriver kulturarven som knyttet til sporene efter menneskets virksomhed i byerne og i det åbne land. I lovgivningen holdes natur og kultur delvis adskilt, men museumsloven har som formål at sikre både kulturarv og naturarv i Danmark. Det er ret præcist det, kulturnatur handler om: at de to sider hører sammen.
Københavns Universitets materiale til natur- og skovforvaltere bruger ordet kulturmiljø om steder, hvor fortidsminder, kulturmiljøer og landskabelige værdier skal tænkes ind i den daglige pleje af naturen. Forvaltere arbejder altså med kulturnatur i praksis, også når de ikke bruger ordet.
Hvorfor det meste af dansk natur er kulturnatur
Danmark er et af de lande, hvor det er sværest at finde helt urørt natur. Siden sidste istid, over en periode på omkring 12.000 år fra stenalderen til i dag, har mennesker ifølge Danmarks Miljøundersøgelser arbejdet med og udnyttet naturen efter deres tekniske formåen, og landskabet er et udtryk for den historie.
Det betyder, at mange af de steder, vi kalder “rigtig natur”, er resultatet af generationers brug: skove, der er fældet og plantet igen, enge og overdrev, der er holdt åbne af husdyr, og kyster, hvor havne, diger og sommerhusområder har sat deres præg. Det gør dem ikke mindre værdifulde. Mange arter er netop knyttet til de åbne, plejede naturtyper, og de forsvinder, hvis plejen stopper.
Skovene gemmer på noget særligt. Ifølge Københavns Universitets undervisningsmodul om kulturmiljøer ligger en stor del af de fredede fortidsminder i skovene, hvor de har været bedre beskyttet mod pløjning og byggeri end ude på markerne. Når du går i en dansk skov, går du derfor ofte rundt mellem gravhøje, gamle hulveje og rester af tidligere tiders marker, som du ikke ville få øje på, hvis du ikke vidste, hvad du skulle kigge efter.
Sådan læser du kulturnatur på tur: 7 spor at kigge efter
Når du kender begrebet, kan du læse landskabet som en historiebog. Her er syv spor, du kan øve dig på, uanset om du går i en skov på Sjælland, langs en å i Jylland eller ved kysten på Fyn.
- Diger og hegn. Jord- og stendiger markerer gamle skel. Følg dem med øjnene, og du ser, hvordan jorden engang var delt op.
- Gamle, store træer alene i landskabet. Et bredkronet træ på en åben eng har vokset frit, ofte fordi dyr græssede omkring det. Står det nu inde i en tæt skov, er skoven yngre end træet.
- Høje og forhøjninger. En rund bakke på en mark eller i skovbunden kan være en gravhøj. Fredede fortidsminder er ofte skiltet.
- Lige linjer i naturen. Rette grøfter, kanaler og alléer er næsten altid menneskeskabte. Naturen laver sjældent lige streger.
- Hulveje. Dybe, nedslidte stier i skoven er ofte gamle færdselsveje, slidt ned af hjul, hove og fødder.
- Åbne arealer, der ikke gror til. Enge, overdrev og heder holdes ofte åbne af græsning eller pleje. Ser du dyr på et fredet område, er de sandsynligvis en del af plejen.
- Navne på kortet. Stednavne afslører tit tidligere brug: mølle, tegl, kalk, hede, overdrev. Navnet kan fortælle, hvad stedet var, før det blev det, du ser i dag.
Tag et af sporene med på hver tur i stedet for at forsøge at se alt på én gang. Børn er ofte gode til at finde de lige linjer og de mærkelige bakker, og det gør en almindelig gåtur til en lille opdagelsesrejse.
Når naturgenopretning møder kulturhistorie
Begrebet kulturnatur er ikke kun en smuk måde at se på landskabet. Det er også et argument i en reel debat. Clemmensens pointe er, at forsøg på at genoprette natur kan komme til at slette kulturhistoriske spor. Når en udrettet å får sine slyngninger tilbage, eller når en dyrket mark bliver til vild natur, forsvinder grøfter, diger og andre spor af, hvordan mennesker levede på stedet.
Som besøgende kan du tage det spørgsmål med ud på et naturprojekt: Hvordan har mennesker tidligere formet dette sted, og hvad går tabt, når sporene fjernes for at skabe ny natur? Der er sjældent et entydigt svar, og det er netop det interessante.
Forskere ved Københavns Universitet beskriver i en udgivelse om grøn kulturarv, at et områdes værdi ikke er fast, men afhænger af konteksten og af de interesser, der forhandles, for eksempel mellem landbrug, naturbeskyttelse og turisme. Det, én generation ser som et ar i landskabet, kan den næste se som kulturarv, der skal bevares.
Kulturnatur som rejseoplevelse
For dig som rejsende er kulturnatur en invitation til at kombinere to ting, mange planlægger hver for sig: naturoplevelser og kulturoplevelser. Det er også en retning, dansk turisme bevæger sig i. Dansk Kyst- og Naturturisme har lavet en handlingsplan for udvikling af kulturturisme i kyst- og naturturismen, der skal binde kulturarv og stedbundne oplevelser sammen med fortællingen om Danmark uden for de store byer.
Et godt eksempel på dobbeltheden er Møns Klint. Kridtklinten er et stykke geologi skabt over millioner af år, men oplevelsen af stedet er formet af stier, trapper, formidling og fortællinger. Kulturministeriet har meddelt, at Møns Klint er kommet på UNESCOs verdensarvsliste, og stedet viser, hvordan natur og menneskers måde at bruge og beskytte den på hænger sammen.
Sådan kan du konkret bygge en tur op omkring kulturnatur:
- Kombinér et museum med en tur ud i landskabet. Mange lokalmuseer formidler netop det område, de ligger i. Læs vores guide til, hvorfor museer er værd at besøge, og tag bagefter ud og find sporene i virkeligheden.
- Vælg grønne oplevelser med en fortælling. Vi har samlet tanker om, hvad grønne oplevelser betyder for din rejse i Danmark.
- Smag på stedet. Lokal mad er også kulturnatur: det er landskabets råvarer, forarbejdet efter stedets traditioner. Læs mere om lokal gastronomi som en del af et steds kultur.
- Tænk som en kulturrejsende. Selvom du ikke skal langt væk, kan du bruge de samme principper som på en udlandsrejse. En god indføring i hvad kulturrejser egentlig går ud på giver ideer til, hvordan du kommer tættere på den lokale kultur.
- Spred turene over året. Det samme landskab fortæller noget forskelligt forår, sommer, efterår og vinter. Få inspiration i vores tips til oplevelser året rundt i Danmark.
Er du mest til den kulturelle side, så se vores liste over aktiviteter for kulturentusiaster i Danmark eller guiden til, hvordan du får kulturelle oplevelser i Danmark.
Søgte du efter kulturnat?
Mange, der søger på kulturnatur, leder i virkeligheden efter kulturnat. Det er noget helt andet: en aften, hvor museer, kirker, virksomheder, foreninger og offentlige institutioner i en by åbner dørene og laver arrangementer på samme tid. Flere danske byer holder deres egen kulturnat, ofte om efteråret. Datoer og program skifter fra år til år, så tjek din kommunes eller byens egen side for den aktuelle kulturnat.
Har du lyst til at kombinere de to, er det faktisk en fin idé: brug kulturnatten til at se byens museer og bygninger indefra, og tag dagen efter ud i landskabet omkring byen og find de spor, museerne fortalte om.
Vores syn: landskabet er den største attraktion, vi har
Når vi samler oplevelser til Rejs i Danmark, ser vi det igen og igen: de bedste ture er dem, hvor natur og kultur ikke er to separate punkter på programmet. En skovtur bliver bedre, når du ved, at bakken foran dig er en gravhøj. Et museumsbesøg bliver bedre, når du bagefter kan gå ud og se det, du lige har læst om.
Vi vil gerne hjælpe dig med at planlægge på den måde. Derfor viser vi både de kendte attraktioner og de mindre steder, der let bliver overset, og derfor kan du filtrere efter sæson, pris og alder, så turen passer til netop dit selskab. Vi tror ikke, at du behøver vælge mellem en naturdag og en kulturdag. I Danmark får du ofte begge dele på samme gåtur, hvis du ved, hvor du skal kigge.
Vores råd er enkelt: vælg ét sted tæt på dig, find ud af, hvad det har været brugt til, og gå derud med den viden i baghovedet. Du kommer til at se landskabet på en ny måde.
— Tommy
Find kulturnatur nær dig
På Rejs i Danmark kan du søge i oplevelser over hele landet på et interaktivt kort og filtrere efter sæson, pris og deltagernes alder. Gå på opdagelse blandt oplevelser i Danmark, eller brug vores guide til at planlægge din danmarksrejse, hvis du vil sætte natur og kultur sammen til en hel ferie.
Ofte stillede spørgsmål
Er kulturnatur det samme som kulturlandskab?
Næsten, men vægten er forskellig. Kulturlandskab handler om hele landskabet som et resultat af samspil mellem mennesker og natur. Kulturnatur lægger vægten på naturen i det landskab, altså de planter, dyr og levesteder, der findes, fordi mennesker har formet stedet.
Findes der urørt natur i Danmark?
Kun meget lidt. Mennesker har brugt og formet det danske landskab siden sidste istid, så selv steder, der virker vilde, har ofte en historie med græsning, skovdrift eller dyrkning. Nogle kyster, klinter og moser er mindre påvirket end resten, men selv her har stier, formidling og beskyttelse sat deres præg.
Er kulturnatur mindre værd end vild natur?
Nej. Mange arter er knyttet til netop de åbne, plejede naturtyper som enge og overdrev, og stederne bærer samtidig på kulturhistorie. Debatten handler snarere om, hvordan man afvejer hensynet til ny natur mod hensynet til de historiske spor, når et område skal forvaltes.
Hvordan kan børn få noget ud af begrebet?
Gør det til en skattejagt. Lad børnene lede efter lige linjer, stendiger, mærkelige bakker og store enlige træer, og tal om, hvem der kan have lavet dem. Kombinér gerne turen med et lokalmuseum, så de kan se, hvordan folk levede på stedet.
Kilder
Kulturnatur, Arkitektskolen Aarhus Cultural landscape, UNESCO World Heritage Centre Hvad er kulturarv?, Slots- og Kulturstyrelsen Museumsloven Kulturmiljøer og landskabelige værdier, Københavns Universitet The State of the Environment in Denmark 2001, Danmarks Miljøundersøgelser Modul 7: Kulturmiljø, Københavns Universitet Den grønne kulturarv, Københavns Universitet Handlingsplan for udvikling af kulturturisme i kyst- og naturturismen, Dansk Kyst- og Naturturisme Møns Klint kommer på UNESCOs verdensarvsliste, Kulturministeriet