Æbleskivernes historie: fra stegt æble til dansk julehygge

Runde æbleskiver med flormelis og syltetøj

Æbleskiver hed sådan, fordi de var præcis det: skiver af æble. Den ældste æbleskive var en skive æble dyppet i tynd dej og kogt eller stegt i fedt. Først i 1800-tallet blev den til den runde kugle fra æbleskivepanden, og først inden for de seneste 100 år blev den for alvor knyttet til julen. Historien kan du læse her, men den smager bedst der, hvor den stadig lever: på julemarkeder, i frilandsmuseer og i de egne af Danmark, hvor æbleskiven stadig fyldes med svesker eller hældes brændevin i. Her får du hele fortællingen fra 1600-tallets kogebøger til nutidens gløggbord, og du får at vide, hvor du kan opleve den.

Rejsidanmark
Find flere danske oplevelser
Gå på opdagelse i oplevelser og seværdigheder i hele Danmark, og find inspiration til din næste udflugt.

Hvad betyder navnet æbleskive?

Navnet er helt bogstaveligt. Ifølge Lex’ artikel om æbleskiven bestod bagværket oprindelig af en skive æble, der blev dyppet i tynd dej og kogt eller stegt. I dag steges æbleskiver i en æbleskivepande, oftest helt uden æble, og serveres med flormelis og syltetøj.

DR har beskrevet den oprindelige æbleskive som en tyk skive æble uden kernehus, vendt i mel og æg og stegt over det åbne ildsted. På den måde fik man pustet nyt liv i de trætte vinteræbler, som ellers var ved at være for bløde til at spise rå.

Det forklarer også et spørgsmål, som mange udenlandske gæster stiller ved det første gløggbord: Hvorfor hedder de æbleskiver, når der ikke er æble i? Svaret er, at navnet overlevede, selv om opskriften ændrede sig.

Tidslinjen: æbleskivens vej gennem fire århundreder

Periode Hvad skete der?
1616 Navnet æbleskiver optræder i en dansk kogebog: æblestykker dyppet i æg og mel, stegt i smør
Omkring 1700 Sprogforskeren Matthias Moth definerer æbleskiver som et tyndt stykke æble, dyppet i mel og æg og stegt i smør
1703 Ældste kendte trykte opskrifter i En højfordemme Madames Kaagebog, som også nævner den særlige pande
1700-tallet Mange opskrifter på “udbagte æbleskiver”, ofte lagt i marinade af vin, citron og krydderier
Begyndelsen af 1800-tallet De tidligste opskrifter på æbleskiver bagt i æbleskivepande
Midten af 1800-tallet Traditionen med æbleskiver af æblestykker ophører
1850’erne Opskrifter lægger en æblestump eller kompotklat ind i de runde æbleskiver
1866 Den moderne æbleskive fra panden omtales i bogen Peters Jul
1872 H.C. Andersen beskriver “æblefyldte” æbleskiver i eventyret Krøblingen
Omkring 1900 Opskrifterne varierer i hævemiddel og i brug af sur fløde eller kærnemælk
Seneste 100 år Æbleskiven bliver en fast del af julens søde bagværk

Kilderne til hver linje finder du i afsnittene nedenfor.

Fra æbleskive i fedt til kugle i panden

1600-tallet: de første spor

Ifølge DR’s gennemgang af æbleskivens historie forekommer navnet æbleskiver første gang i en dansk kogebog fra 1616. Her var der tale om æblestykker dyppet i æg og mel og stegt i smør på en pande. Det minder mere om en æblebeignet end om den kugle, vi kender i dag.

Æbleskiver steges i smør

Den gamle form forsvandt ikke helt. Omkring år 1700 definerede sprogforskeren Matthias Moth i en håndskrevet ordbog æbleskiver som et tyndt stykke æble, dyppet i mel og æg og stegt i smør, og ifølge den danske Wikipedia-artikel om æbleskiver kendes den gamle udgave stadig på Als som “stegte æbleskiver”.

1700-tallet: marinerede æbler og den første pande

I 1700-tallets kogebøger er der en hel mangfoldighed af opskrifter. Lex beskriver, hvordan de ældste typer hed “udbagte æbleskiver” eller “flydende æbleskive”: Æblet blev udhulet, skåret i tynde skiver, dyppet i pandekagedej og kogt eller stegt i fedt. Derefter blev skiverne ofte lagt et døgn i marinade af vin, citronsaft og krydderier. Det var altså en fin og ret kostbar ret.

Ifølge Slow Food Foundations beskrivelse i Ark of Taste stammer de ældste kendte trykte opskrifter fra 1703, fra kogebogen En højfordemme Madames Kaagebog. Den præsenterer to varianter, en gærdejs æblekage og æbleskiver dyppet i dej og stegt på pande, og den nævner allerede den særlige æbleskivepande. Ark of Taste er Slow Foods internationale fortegnelse over madtraditioner, der er værd at bevare, og at æbleskiven står på den, siger noget om dens plads i dansk madkultur.

1800-tallet: kuglen tager over

Panden med de runde fordybninger ændrede alt. De tidligste opskrifter på æbleskiver bagt i en æbleskivepande er fra begyndelsen af 1800-tallet, og traditionen med æblestykker ophørte i midten af århundredet, skriver Lex. Æblet flyttede så at sige ind i dejen: Historie-online.dk fortæller, at der i 1850’erne findes opskrifter, blandt andet hos frk. Jensen, hvor man lægger en æblestump eller en kompotklat inde i de runde æbleskiver, mens de bages.

Tidslinje over æbleskivens udvikling i 1800-tallet

To kendte bøger viser, at den nye æbleskive havde vundet. I Peters Jul fra 1866 er der en tegning af Pietro Krohn, hvor æbleskiver hældes ud af en æbleskivepande. Og da H.C. Andersen i 1872 skrev eventyret Krøblingen, fremhævede han “æblefyldte” æbleskiver til julefesten på en herregård. At han skulle nævne fyldet, viser, at æble i æbleskiven ikke længere var en selvfølge.

1900-tallet: bagepulver, kærnemælk og frost

Frk. Jensens kogebog fra 1901 foreslår, at man kan lægge lidt æblegrød, et stykke kogt æble eller rabarberkompot i hver æbleskive, inden den vendes. Omkring samme tid varierede opskrifterne med hensyn til hævemiddel og brugen af sur fløde eller kærnemælk.

I dag er det blevet almindeligt at købe dybfrosne æbleskiver og varme dem i ovnen, fordi det tager tid at bage dem selv. Slow Food Foundation peger netop på, at viden om at lave friske æbleskiver med gærdej, æblefyld og smør er ved at forsvinde, især blandt yngre generationer, og at traditionen derfor fortjener at blive holdt i live.

Sådan blev æbleskiven julemad

Mange tror, at æbleskiver altid har været julebag. Det har de ikke. Frederikssund Museum fortæller, at æbleskiven sammen med pebernødden og klejnen hører til det ældste bagværk, vi kender. Alle tre stammer fra før komfurets tid, hvor man bagte i en gryde over ildstedet, og æbleskiverne blev bagt hele året til alle slags fester og højtider.

Julen fik dog en særlig rolle. På landet i 1600- og 1700-tallet fik tjenestefolkene æbleskiver i julegratiale, og på juleaftensdag blev de delt ud til sognets fattige. I 1800-tallets bondegårde var det ikke ualmindeligt, at karle og piger fik et bestemt antal æbleskiver som julegave fra husbonden. Historie-online.dk sammenligner det med en købmandskurv med lækkerier fra arbejdsgiveren, for æbleskiverne regnedes for en stor delikatesse.

Først inden for de seneste 100 år er æbleskiven blevet bundet sammen med julens søde bagværk, skriver Lex. I dag hører den til i december sammen med gløgg, og DR beskriver kombinationen som en klassisk måde at få varmen på en kold vinterdag. Vil du se, hvordan æbleskiverne passer ind i resten af den danske jul, så læs vores guide til juletraditioner i Danmark og oversigten over hvad man spiser til jul i Danmark.

Myter om æbleskivens oprindelse

Omkring æbleskiven går der også fortællinger, som ikke kan dokumenteres. Den mest farverige siger, at vikinger efter et hårdt slag brugte deres bulede skjolde og hjelme som pande til en pandekageagtig dej. En anden siger, at skikken begyndte i middelalderen, hvor årets sidste, bløde æbler blev skåret i skiver for at smage gløggen til og bagefter blev fisket op, vendt i dej og stegt.

Begge historier bliver præsenteret som spekulationer, og ingen af dem har støtte i de skriftlige kilder. Det, vi faktisk ved, står i kogebøgerne: navnet fra 1616, de trykte opskrifter fra 1703 og den runde æbleskive fra 1800-tallet. Vikingehistorien er sjov at fortælle børnene over gløggen, så længe alle ved, at det er en skrøne.

Regionale æbleskiver: smag historien rundt i landet

Æbleskiven er ikke én ting. Rundt om i Danmark har den fået lokale navne, fyld og ritualer, og flere af dem lever stadig. DR og andre kilder har samlet en række af de regionale varianter:

Egn Lokal variant
Sønderjylland og Ærø Æbleskiver med stenfri svesker eller sveskemos
Mors Æbleskiver bagt med bygmel
Fyn “Æbleskiver med lov”: hvedemel med sukker til
Falster Æbleskiverne kaldes “nonner”
Lolland og Falster “Svupsakker”: æbleskiven flækkes, og der hældes brændevin på
Bornholm “Oppenholler” eller “fettholskager” med frugtkompot eller syltetøj
Als “Stegte æbleskiver” i den gamle form af æbleskiver

Svesketraditionen i syd bekræftes af Slow Food Foundation, som også fremhæver svupsakkerne på Lolland og Falster. Når du rejser rundt i Danmark i vintermånederne, er de regionale navne en god grund til at smage æbleskiverne flere steder og sammenligne. Det samme gælder resten af det danske køkken, som vi har samlet i regionale specialiteter fra hele Danmark. Har du lyst til at gå til den slags oplevelser med et bevidst blik, så læs om at nyde lokale madoplevelser som en kender, og find danske eksempler i vores guide til lokale madoplevelser i Danmark.

Æbleskiver uden for Danmark

Æbleskiven har slægtninge og efterkommere i flere lande. Ifølge Slow Food Foundation har den spredt sig til Nordtyskland, hvor den hedder förtchen eller ballbäuchen og typisk serveres med æble- eller sveskemos, ofte drysset med sukker og kanel.

I Sydnorge kender man den som munker, bagt i et munkejern formet som en æbleskivepande, og skriftlige kilder beskriver munker i Arendal allerede i begyndelsen af 1900-tallet. Nederlandene har et fladere og mindre sidestykke, poffertjes.

Den største overraskelse for danske gæster er måske USA. DR fortæller med Nationalmuseet som kilde, at amerikanerne spiser æbleskiver hele året, også til morgenmad. De bages i samme slags pande, men i utallige varianter med fyld af ost, grøntsager, bær eller chokolade i stedet for syltetøj og flormelis. Kommer du som turist fra USA, smager du altså den danske original, når du bestiller æbleskiver ved et julemarked herhjemme.

Bag den oprindelige æbleskive selv

Vil du smage, hvordan æbleskiver var, før panden tog over, har Frederikssund Museum udgivet en historisk opskrift på den originale æbleskive. Den er god at lave med børn, fordi man kan se, hvor navnet kommer fra.

Ingredienser:

  • 250 g mel
  • 60 g smeltet smør
  • 2 dl øl
  • 2 dl mælk
  • 4 æg
  • 6-8 æbler af sorten Belle de Boskoop

Sådan gør du:

  1. Rør dejen af mel, smeltet smør, øl, mælk og æg.
  2. Skær æblerne i skiver med hullet i midten, hvor kernehuset sad.
  3. Vend skiverne i dejen.
  4. Steg dem i varmt fedt, til de er lysbrune.

Varmt fedt kræver en voksen ved komfuret: Lad børnene klare æbleskiver og dej, og lad den voksne stå for stegningen. Server dem lune med lidt sukker og et glas gløgg eller saft, og fortæl historien fra 1616, mens I spiser.

Her kan du opleve æbleskivetraditionen

Den bedste måde at forstå æbleskivens historie på er at smage den i de rammer, den hører til. I december er julemarkederne den oplagte ramme om æbleskiver og gløgg. På Rejs i Danmark har vi samlet julemarkeder i hele Danmark, og vi har beskrevet oplevelser som julemarkedet i Den Gamle By i Aarhus og jul på Egeskov Slot, hvor de gamle juletraditioner er rammen om besøget. Er du ny i den danske jul, så start med vores introduktion til, hvad julemarkeder er.

Rejs i Danmark er en digital guide til oplevelser over hele landet. Med det interaktive kort og filtrene for sæson, pris og deltageralder finder du oplevelser, der passer til netop jeres familie og jeres rejserute, med prisoverslag pr. person og henvisninger til booking. Find jeres næste juleudflugt blandt oplevelser i Danmark, eller se, hvordan kortsøgningen virker.

Vores perspektiv på æbleskivens historie

Æbleskiven er et af de bedste eksempler på, at dansk madkultur er en levende historie og ikke et museumsstykke. Den er gået fra stegte æbleskiver i 1600-tallets kogebøger over julegaver til tjenestefolk til nutidens gløggbord, og undervejs har hver egn givet den sit eget navn og fyld.

Derfor mener vi, at historien skal opleves og ikke kun læses. En svupsak på Lolland, en sveskefyldt æbleskive i Sønderjylland eller en pose æbleskiver ved et julemarked fortæller mere om Danmark end en lang forklaring. Det er den slags oplevelser, vi samler på Rejs i Danmark: de kendte attraktioner og de skjulte perler, så både danske familier og udenlandske gæster kan planlægge en tur, hvor traditionerne er en del af rejsen.

Brug kortet til at finde julemarkeder og juleoplevelser på jeres rute, og lad æbleskiverne være undskyldningen for at tage af sted.

Tommy

Ofte stillede spørgsmål om æbleskiver

Hvorfor hedder det æbleskiver, når der ikke er æble i?

Fordi de oprindelig var skiver af æble dyppet i dej og stegt eller kogt i fedt. Da æbleskivepanden kom i brug i 1800-tallet, blev dejen formet som kugler, og æblet forsvandt efterhånden. Navnet blev hængende.

Hvor gamle er æbleskiver?

Navnet optræder første gang i en dansk kogebog fra 1616. De ældste kendte trykte opskrifter er fra 1703, og den runde æbleskive fra panden kendes fra begyndelsen af 1800-tallet.

Har æbleskiver altid været julemad?

Nej. De blev bagt hele året til fester og højtider, men blev også givet som julegave til tjenestefolk og delt ud til de fattige juleaftensdag. Først inden for de seneste 100 år er de blevet en fast del af julens søde bagværk.

Opfandt vikingerne æbleskiver?

Der er intet i de skriftlige kilder, der tyder på det. Historien om vikinger, der bagte i deres skjolde og hjelme, er en spekulation, ligesom fortællingen om æbler fisket op af gløggen.

Hvad er en svupsak?

En svupsak er en tradition fra Lolland og Falster, hvor æbleskiven flækkes, og der hældes brændevin i. Den er et af flere regionale eksempler på, at æbleskiven har forskellige navne og fyld rundt om i Danmark.

Kilder

Anbefalinger