Danskerne spiser and og flæskesteg juleaften, ofte begge dele på samme bord, med brunede og hvide kartofler, rødkål og brun sovs, og slutter med risalamande med varm kirsebærsauce. I Landbrug & Fødevarers jule- og nytårsanalyse fra december 2025 forventede 75 % at få and og 70 % at få flæskesteg til julemiddagen. Menuen har næsten ikke ændret sig i over hundrede år, og den hænger tæt sammen med steder, traditioner og historie, du kan opleve rundt om i landet. Her får du hele julemiddagen forklaret ret for ret, forskellene mellem landsdelene, julefrokosten, og hvor du som rejsende kan smage den danske jul. På Rejs i Danmark samler vi oplevelser, museer og attraktioner fra hele landet på ét kort, så du også kan finde stederne, hvor julemaden bliver til en oplevelse.
Steg på bordet: and, flæskesteg eller begge dele
Kødet er julemiddagens centrum, og spørgsmålet “and eller flæskesteg?” er i mange familier ikke et valg. Ifølge Madkulturens tal om jul 2025 forventer to ud af tre danskere to eller flere slags kød til julemiddagen. Kun 10 % havde i Landbrug & Fødevarers analyse fra 2025 hverken valgt and eller flæskesteg.
Billedet går igen i andre undersøgelser. I en YouGov-måling fra december 2023 havde 77 % af dem, der fejrer jul, and på menuen juleaften og 60 % flæskesteg. Længere nede på listen kom medisterpølse med 14 %, kalkun med 8 % og gås med 5 %, og 15 % spiste tre eller flere slags kød samme aften.
Sådan ser de klassiske stege ud:
- Andesteg: en hel and, ofte fyldt med æbler og svesker, stegt langsomt i ovnen. Fedtet og skyen bruges bagefter til sovsen.
- Flæskesteg: svinekam med sprøde svær, det skorpede fedtlag, som mange regner for julens vigtigste mundfuld.
- Medisterpølse: en krydret, grov svinepølse, især populær i dele af Jylland og på Fyn.
- Gås og kalkun: mindre udbredt i dag, men stadig festmad i nogle hjem.
Vil du selv prøve kræfter med anden, har vi skrevet en guide til, sådan laver man en juleand fra start til slut.
Tilbehøret: kartofler, rødkål og brun sovs
Hvis kødet er julemiddagens hovedperson, er tilbehøret det, der gør den dansk. DR’s tidsplan for julemiddagen beskriver den klassiske menu som and, flæskesteg, brun sovs, rødkål, brunede, hvide og franske kartofler, ribsgele og surt, med risalamande til dessert og middagen på bordet kl. 18.
Kartoflerne fylder mest. I Coop Analyses undersøgelse af julemiddagen spiste 86 % hvide kartofler og 85 % brunede kartofler, og 52 % satte kartoffelchips på bordet, en tradition der overrasker mange udenlandske gæster.
| Ret | Hvad det er |
|---|---|
| Brunede kartofler | Små kogte kartofler vendt i karamelliseret sukker og smør, søde og blanke |
| Hvide kartofler | Små kogte kartofler, serveret til sovsen |
| Franske kartofler | Kartoffelchips, der spises til sovsen eller som snack ved siden af |
| Rødkål | Rødkål kogt eller stuvet med eddike, sukker og ofte ribssaft, sød og syrlig |
| Brun sovs | Sovs lavet på skyen fra and eller flæskesteg, julens samlende smag |
| Surt | Syltede agurker, rødbeder og lignende, der skærer igennem fedmen |
| Ribsgele | Gelé af ribs, der giver en frisk, syrlig modvægt |
| Risalamande | Kold risdessert med fløde, vanilje og hakkede mandler, serveret med kirsebærsauce |
Kombinationen af det søde, det sure og det salte er ikke tilfældig. Den samme grundmodel med fuglesteg og/eller flæskesteg, kartofler, brun sovs og rødkål har ifølge Trap Danmarks opslag om julen i Danmark været danske hjems foretrukne julemåltid i over hundrede år. Rødkålen har sin egen historie, som du kan læse i historien om rødkål.
Til maden drikker de fleste rødvin. I Coop Analyses undersøgelse drak 66 % rødvin til julemiddagen, mens 14 % valgte hvidvin og 14 % øl. Juleøl og julebryg fra de danske bryggerier hører også sæsonen til.
Risalamande og jagten på mandlen
Desserten er næsten lige så fast som stegen. Hele 88 % af dem, der fejrer juleaften, spiste risalamande i Coop Analyses julemåling, og 75 % af dem fik varm kirsebærsauce til, 18 % kold sauce og 7 % ingen sauce.

Navnet lyder fransk, men retten er dansk. Ifølge Information findes den første opskrift i Frøken Jensens Kogebog fra 1901, og fra Anden Verdenskrig og frem udkonkurrerede risalamanden helt den risengrød, der tidligere stod på julebordet. Navnet kommer af det franske “riz à l’amande”, ris med mandler. Vi har samlet hele historien om risalamande og en trin-for-trin opskrift på risalamande, hvis du vil lave den selv.
Det sjove sker under desserten. I skålen gemmer sig én hel mandel, og den, der finder den, vinder mandelgaven, tit en marcipangris. Ifølge Videnskab.dk stammer legen fra en fransk tradition, hvor den, der fandt en skjult bønne i kagen, blev konge for aftenen. Grisen skyldes, at grisen stod centralt i den gamle danske jul. Mange finder mandlen tidligt og gemmer den i munden, så resten af bordet må spise videre, til den bliver vist frem.
Derfor ser julemiddagen sådan ud
Den danske julemiddag er usædvanlig ens fra hjem til hjem. Trap Danmark beskriver, at der siden den borgerlige julefejring opstod i slutningen af 1800-tallet har været relativt stor enighed om, hvordan julemåltidet skal se ud, og at julemiddagen blev aftenens højdepunkt.
Før det så festen anderledes ud. På herregårdene i 1700-tallet var julemenuen ifølge en historisk artikel i tidsskriftet Herredssaga risengrød til forret, gåsesteg med grønlangkål som hovedret og æbleskiver til dessert, efterfulgt af æbler, hasselnødder, pebernødder, klejner og punch. Kalkunen kom først til i sidste halvdel af 1800-tallet med inspiration fra England.
Madhistorikeren i Informations artikel peger på, at Danmark i mange hundrede år var en nation af grødspisere, der spiste meget lidt kød. Det forklarer, hvorfor en stor steg var selve beviset på, at det var fest. Flere af julens retter, fra flæskestegen til medisterpølsen, stammer fra tiden, hvor familien slagtede julegrisen. Vil du se, hvordan den gamle landbojul så ud, giver et besøg på et frilandsmuseum et godt billede, og vi har samlet de danske frilandsmuseer i én guide. Flere skikke omkring maden finder du i vores guide til juletraditioner i Danmark.
Forskelle fra landsdel til landsdel
Menuen er ens i hovedtrækkene, men detaljerne afslører, hvor i landet du sidder til bords.
- Sjælland: Flæskestegen står stærkt. I Landbrug & Fødevarers analyse fra 2025 forventede 78 % i Region Sjælland flæskesteg. Danmarks Statistik fandt, at familier i Region Sjælland i december 2017 brugte 32 kr. på færdiglavet risengrød og ris à la mande mod 5 kr. i gennemsnit på landsplan.
- Fyn og Sønderjylland: Medisterpølsen hører til. Ifølge Trap Danmark serveres medister i hvert fjerde hjem i Region Syddanmark, men næsten aldrig på Sjælland.
- København: Danmarks Statistik viste, at familier i Region Hovedstaden brugte 135 kr. på and og gås i december 2017, mest i landet, og københavnerne brugte også mest på rulle- og ribbenssteg.
- Jylland i gamle dage: Langkål har dybe rødder i den jyske jul. Ifølge tidsskriftet Ord og Sag bestod juleaftensmaden i Sønderjylland syd for grænsen af langkål, flæsk, kød og pølse med risengrød og sødt øl bagefter, mens man på Herningegnen fik suppe, kød med peberrodssovs, risengrød og klipfisk. Grønlangkål med medister og flæsk står stadig på mange jyske juleborde.
Kører du rundt i Danmark i december, kan du altså smage flere varianter af den samme jul. Vi har samlet regionale specialiteter fra hele Danmark, så du kan se, hvad hver egn er kendt for.
Julefrokosten: en anden fest med andre retter
Julefrokosten er ikke det samme som julemiddagen. Den holdes i hele december, med kollegaer, venner eller familie, og bordet er langt mere varieret. I YouGov-målingen fra 2023 spiste 63 % flæskesteg til julefrokosten, 56 % frikadeller, 38 % tarteletter med høns i asparges, 35 % medisterpølse og 35 % and.

Også her er der lokale forskelle. Danmarks Statistik fandt, at familier i Region Hovedstaden brugte 12 kr. på sylte i december, syv gange mere end i en almindelig måned, mens Region Syddanmark brugte 19 kr. på fjerkræpølse og Region Sjælland godt 7 kr. på blodpølse.
En julefrokost spises typisk i en fast rækkefølge: først fisk som sild, så lune retter og kolde pålæg, og til sidst ost og dessert, gerne med snaps og øl undervejs. Du kan læse mere om, hvordan skikken opstod, i historien om julefrokosten med arbejdet.
Sådan smager du dansk julemad på rejsen
Du behøver ikke en dansk familie for at opleve julemaden. I december byder kroer, restauranter og julemarkeder på de klassiske retter, og mange steder kan du få julemiddagens smage serveret som en hel juleplatte eller -menu. Planlægger du et arrangement for en gruppe, kan en liste over festlige menuer til arrangementer give idéer til, hvordan en julemenu kan sættes sammen.

Den mest stemningsfulde smagning får du i de historiske miljøer. Under jul i Den Gamle By i Aarhus kan du gå rundt mellem madboderne og smage gløgg, æbleskiver efter en opskrift fra 1616, vildsvinepølser og andesandwich med husets julebryg. Juleprogrammet løber hvert år i ugerne op til jul, og de aktuelle datoer og åbningstider står på museets egen side.
Tre gode råd, når du vil smage julen undervejs:
- Book tidligt i december. Julefrokostsæsonen fylder restauranter og kroer, især i weekenderne.
- Kombinér maden med et sted. Et julemarked, et museum eller en herregård giver retterne en ramme, så du forstår, hvorfor de spises.
- Spørg efter de lokale varianter. Grønlangkål i Nordjylland eller medister på Fyn fortæller mere om egnen end en standardmenu.
Hos Rejs i Danmark kan du finde oplevelser over hele landet på vores interaktive kort og filtrere efter sæson, pris og alder, så det er nemt at finde julemarkeder, museer og familieoplevelser til en tur i december. Oplevelserne har prisoverslag pr. person, så du kan planlægge budgettet, før I tager af sted. Start i vores samling af oplevelser i Danmark.
Vores syn på den danske julemad
Når vi skriver om dansk julemad, skriver vi egentlig om Danmark. Anden, flæskestegen og risalamanden er ikke bare opskrifter. De fortæller om en tid, hvor kød var luksus, om en grisslagtning, der skulle række hele vinteren, og om et borgerskab, der gav en risengrød et fransk navn.
Derfor mener vi, at den bedste måde at forstå julemaden på er at opleve den der, hvor historien er. En æbleskivebod i en gammel købstad, et frilandsmuseum med pyntede bondestuer eller en kro med grønlangkål på menuen giver mere mening end ti opskrifter.
Det er netop det, vores kort og filtre er bygget til: at gøre det nemt at finde både de kendte og de mere skjulte oplevelser, uanset om du er dansker på juletur, turist i julemåneden eller en familie, der vil vise børnene, hvordan julen så ud i gamle dage. Vi har også skrevet guiden sådan holder man jul i Danmark, hvis du vil have hele aftenen med.
Tommy
Ofte stillede spørgsmål
Hvad spiser de fleste danskere juleaften?
De fleste spiser and og flæskesteg med brunede og hvide kartofler, rødkål og brun sovs. I Landbrug & Fødevarers analyse fra 2025 forventede 75 % and og 70 % flæskesteg, og mange får begge dele. Til dessert spiser næsten alle risalamande med kirsebærsauce.
Hvornår spiser danskerne julemiddag?
Julemiddagen spises juleaften, den 24. december, om aftenen. Mange sætter sig til bords omkring kl. 18, og bagefter danser familien om juletræet og åbner gaver.
Hvad er risalamande?
Risalamande er en kold dessert af risengrød, piskefløde, vanilje og hakkede mandler, som serveres med kirsebærsauce. Trods det franske navn er den en dansk opfindelse fra omkring år 1900. Der gemmes én hel mandel i skålen, og den, der finder den, får mandelgaven.
Hvad er forskellen på julefrokost og julemiddag?
Julemiddagen er familiens store måltid juleaften med and, flæskesteg og risalamande. Julefrokosten holdes gennem hele december, ofte med kollegaer eller venner, og byder på mange flere retter som sild, frikadeller, tarteletter, lune retter og ost, gerne med snaps.
Kan man smage dansk julemad som turist?
Ja. I december serverer mange kroer og restauranter juleretter, og julemarkeder og historiske miljøer som Den Gamle By i Aarhus sælger æbleskiver, gløgg og andre juleklassikere. På vores kort kan du filtrere oplevelser efter sæson og finde steder i nærheden af din rute.
Kilder
- Landbrug & Fødevarer: And eller flæskesteg? Jule- og nytårsanalyse 2025
- Madkulturen: Tal om jul 2025
- YouGov-måling om julemaden, december 2023
- Coop Analyse: Sådan ser julen ud
- DR: Tidsplan for en succesfuld julemiddag
- Trap Danmark: Julen i Danmark
- Information: Hvorfor spiser vi risalamande?
- Videnskab.dk: Hvorfor er mandelgaven en marcipangris?
- Herredssaga: historisk artikel om julen på herregårdene
- Danmarks Statistik: Dine juleindkøb kan afsløre, hvor du bor
- Ord og Sag: Juleaften, stefansmorgen og kongeaften
- Den Gamle By: Jul i Den Gamle By
