Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Vejle Kunstmuseum

Kunstoplevelser af de helt store i hjertet af Vejle

Vejle-egnen er den perfekte feriedestination for dig der gerne vil have masser af kvalitetsoplevelser uden at blive ruineret. Vejle tilbyder nemlig en række gratis oplevelser, herunder museer og udstillinger. Et af disse er Vejle Kunstmuseum, som bestemt er et besøg værd.

Vejle Kunstmuseum skriver selv “Kunst er inspiration! Det er vitaminer og krydderi til livet. Det er smukt. Sjovt. Spændende. Og ikke mindst udfordrende“. Og dette er en meget fin beskrivelse af den oplevelse man får på Vejle Kunstmuseum.

En af de mange udstillinger

 

Med udgangspunkt i livet og hverdagen

Vejle Kunstmuseum har valgt at fokusere på udstillinger og særudstillinger, der tager udgangspunkt i livet og hverdagen. Det skal være oplevelser alle kan relatere til, også selvom man ikke er den store kunstnørd. Kunsten rækker vidt omkring. Verdenshistoriens store kunstnere, lokale kunstnere, guldalderens konstruerede virkeligheder, grafiske værker, portrætkunst og meget mere.

Vejle Kunstmuseum har en unik og fin historie. Kimen til museet ble grundlagt i 1890´erne, hvor en række velhavende borgere ønskede at kunsten skulle være tilgængelig for alle. De donerede derfor kunst til en fælles museumssamling i Vejle.

I 1924 rykkede samlingen ind i den første permanente museumsbygning. Bygningen blev doneret af Agnes Benteline Hviid. Hvis det ikke lykekdes med tilstrækkelig besøgende til det gav mening at drive museum, så var planen at museet blev konverteret til lejligheder til enlige kvinder. Folk strømmede til museet og siden har Vejle Kunstmuseum udvidet med nye tilbygninger. Den nyeste tilbygning er fra 2007 og tegnet af Kim Utzon Arkitekter.

 

Den faste samling og permanente udstillinger

Der er så mange gode grunde til at besøge museet. Nogle af dem er nævnt nedenfor:

  • Den næststørste samling af grafiske værker i Danmark. Samlingen blev grundlagt helt tilbage i 1899, hvor Christian Eckard donerede sin samling af ældre europæisk grafik og tegninger af danske kunstnere fra hans egen tid til museet. Hans samling indeholder værker fra ca. 1470 og frem til slutningen af 1800-tallet. Mange andre og nyere værker er kommet til.
  • Christian Eckards samling på omtrentligt 2.000 værker indeholdt også 51 randeringer af Rembrandt.
  • Malerisamling med malerier fra 1800-tallet og frem til i dag.
  • Wøzner-samlingen. Samlingen indeholder skulpturer, akvareller og pasteller, udført af unge eksperimenterende kunstnere fra slutningen af 1930´erne til 1945. Værkerne er oprindeligt indkøbt af Max Wørzner, som var slagtermester. Han havde stor interesse for samtidskunsten blandt unge.
  • Skulpturer fra 1900 til i dag.

Mere traditionel kunst

Særudstillinger

Vejle Kunstmuseum har årligt to særudstillinger. Disse fremvises i Utzon-salene.

Eksempel på børneaktivitet

 

Skulptur amok

På museet kan du få en skulpturguide med forslag til en gåtur rundt i Vejle Midtby, hvor du kan se de mange skulpturer og kunstoplevelser byen byder på. Du kan bruge timevis på at gå rundt og fordybe dig i de kunstneriske indtryk. Der er 5 kunstruter. Den gule rute er 2 km lang og kørestolsvenlig. De øvrige ruter er mellem 1 km og 4,5 km. På den 4,5 km lange rute kommer man forbi alle skulpturer i guiden.

 

Museet henvender sig mest til voksne.

 

.

Unge VoksenVoksen
Gratis

Flegborg 16, 7100 Vejle, Danmark