Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn

Bork Vikingehavn

Rejs tilbage i tiden til for 1000 år siden ved et besøg i Bork Vikingehavn. Her kan du både se, mærke og smage på vikingetiden. Og du får oplevelsen af at stå i en Vikingehavn, hvor vikingerne forberedte den næste togt, arbejdede med diverse håndværk, producerede mad, spillede musik og tilbad deres guder. Særligt interessant er det at besøge Bork Vikingehavn i sommerferien, hvor frivillige i høj grad er med til at levendegøre stedet og gøre oplevelsen unik. Der er mulighed for at afprøve masser af traditionelle lege og konkurrencer fra vikingetiden, både til lands og ved vandet.

 

En vestjysk vikingehavn

Bork Vikingehavn er rekonstrueret baseret på arkæologiske fund og udgravninger i Vestjylland. Bygningerne er således rekonstrueret på baggrund af helt lokale fund. Den fine trækirke er baseret på fund af en tidligere trækirke under kirken i Vorgod, nord for Skjern. Høvdingens langhus er et kopi af et hus udgravet i Tarm. Anløbsbroen er inspireret af fund fra Nybro mellem Bork og Varde. Og vandmøllen er inspireret af fund fra Sejrup øst for Tarm og Omgård mellem Skjern og Holstebro. Der er fem skibe i Bork vikingehavn; Havørn, Ravnunge Bork, Byrjargol samt Gere og Freke. Gere og Freke er som eksempel Bork Vikingehavns to færøbåde. Gere betyder “den glubske” og Freke “den grådige”. Gere og Freke er Odins to ulve i den nordiske mytologi, som følger ham overalt. Færøbådene præsenterer traditionelle færøske fiskerbåde, der blev anvendt på Atlanterhavet tilbage fra den tidlige middelalder. Gere og Freke er 5,3 meter lange og kan sejle 6 knob med sejl. Du kan læse mere om skibene i Bork Vikingehavn her: Skibene – Ringkobing Fjord Museer

Smag og mærk på Vikingetiden

For de yngre børn er det helt store hit ved Bork Vikingehavn at trække sejlbåde langs kanalen. Små hjemmebyggede træbåde i en snor, ligesom børn i vikingetiden sikkert har leget. For de større børn er bueskydning et must. Der er mulighed for at afprøve diverse kreaaktiviteter som at producere bivokslys. Der kan købes et oplevelseskort ved indgangen, der kan anvende stil de betalte aktiviteter. Der er også masser af gratis aktiviteter og lege. Måske I skulle prøve at se hvem der er den stærkeste og mest atletiske viking ved forskellige vikingedyste på vikingelegepladserne. Det kan også varmt anbefales at bage et fladbrød.

 

Gådejagt

Er du også hoppet med på gådejagt bølgen eller har lyst til at afprøve det, så kan Bork Vikingehavn tilbyde to gådejagter. “Fang Fenrisulven” er udviklet til børn i alderen 4-10 år. “Gudernes gåder” er for voksne, teenagere og store børn. Gådejagterne skal tilkøbes. Det er en super fin måde at komme rundt på hele vikingehavnen og at blive klogere på vikingetiden.

 

En anden fed ting ved Bork Vikingehavn er at børn og unge under 18 år kommer gratis ind. Der er desuden en butik på stedet. Caféen serverer mad baseret på traditionelle råvarer fra vikingetiden. Dette inkluderer dog også nyfortolkninger som pølsehorn og cappuccino.

.

0-6 ÅR6-12 ÅR 13-19 ÅR Unge VoksenVoksen
100-200 Kr

Vikingevej 7, 6893 Hemmet, Danmark