Dansk vikingehistorie: hvad skete der, og hvorfor betyder det noget?

Genskabt vikingeskib i Roskilde Havn

Dansk vikingehistorie er historien om perioden fra omkring år 800 til midten af 1000-tallet, hvor folk fra det område, vi i dag kalder Danmark, sejlede ud for at handle, plyndre, bosætte sig og erobre. Det var også tiden, hvor Danmark blev samlet under én konge, hvor kristendommen afløste de nordiske guder, og hvor de første byer og mønter så dagens lys. Her får du forklaringen på, hvad vikingetiden var, hvem vikingerne var, hvad perioden betød for Danmark, og hvor du selv kan stå ved sporene i dag.

Rejsidanmark
Oplev vikingehistorien i Danmark
Find museer, historiske steder og andre oplevelser, der gør Danmarks vikingetid nærværende, og planlæg din næste tur.
Find oplevelser i Danmark

Vikingetiden kort fortalt

Vikingetiden er den sene del af jernalderen, fra omkring 800 til midten af 1000-tallet. Historikere sætter ofte startskuddet ved angrebet på klostret Lindisfarne i det nordøstlige England den 8. juni 793. Det var ikke nødvendigvis det første angreb, men det er det, eftertiden har husket.

Afslutningen er lige så glidende. En gængs markering er Harald Hardrådes død ved Stamford Bridge i 1066, men både begyndelsen og slutningen var gradvise overgange snarere end skarpe brud. I Norge trækker man nogle gange starten tilbage til omkring 750 for at få forudsætningerne for vikingefærdene med.

Set med danske øjne er det derfor mest præcist at sige, at vikingetiden dækker cirka 800 til 1050. I den periode gik Danmark fra at være et land af høvdinger og lokale stormænd til et kongerige med en kristen konge, byer og en fælles mønt.

Årstal Hvad skete der Hvorfor det er vigtigt
793 Angrebet på Lindisfarne Den traditionelle start på vikingetiden
826 Kong Harald Klak lader sig døbe i Mainz Tidligt møde mellem danske konger og kristendommen
845 Plyndringen af Paris Et af de mest kendte danske togter
Slutningen af 800-tallet Bosættelser i England Vikingerne bliver bønder og herskere i udlandet
Kort efter 900 Bosættelser i Normandiet Et nyt nordisk præget område i Frankrig
Omkring 925 Ladbyskibet trækkes på land og bliver en kongegrav Et af Danmarks mest bemærkelsesværdige fund
Omkring 965 Harald Blåtand rejser den store Jellingsten Navnet Danmark og kristendommen hugget i sten
1013 og 1016 Erobringen af hele England Højdepunktet af dansk magt i udlandet
1066 Slaget ved Stamford Bridge En ofte brugt markering af periodens afslutning

Hvad betyder ordet viking?

Ordet kommer fra oldnordisk víkingr, der betegner en person på en ekspedition, ofte over havet. På dansk kan det oversættes til noget i retning af sørøver eller pirat. At “tage i viking” betød altså at drage på togt.

Det er en vigtig pointe, fordi vi i dag bruger ordet om næsten alle, der levede i Skandinavien i perioden. Oprindeligt var det snarere en beskæftigelse end et folk. Den britiske historiker Alex Woolf går så langt som at skrive, at opfattelsen af vikingen som en identitet eller etnisk gruppe i høj grad er et nyere fænomen, og at ordet fungerede mere som en jobbeskrivelse.

Folk i Danmark kaldte sig selv daner, og det navn kendte man allerede langt ned i Europa før vikingetiden. Vikingen var altså den dansker, svensker eller nordmand, der en sommer eller flere stod til søs med sværd, varer eller begge dele.

Bønder først, krigere bagefter

Det billede, de fleste har af vikingen, er krigeren med økse og skjold. Men langt de fleste i vikingetiden var bønder, og langt fra alle sejlede ud for at plyndre.

Hverdagen foregik på gårdene. Man dyrkede korn, holdt kvæg, får og svin, fiskede og lavede det meste selv. Ved siden af landbruget var mange også håndværkere og handelsfolk: smede, kammagere, vævere og perlemagere, som solgte deres varer på markedspladserne.

Grænsen mellem viking og købmand var flydende. Den norske leksikonartikel om perioden peger på, at det ofte var svært at skelne vikingen fra handelsmanden: den samme mand kunne handle det ene år og plyndre det næste, alt efter hvad der gav mest. Handel krævede samtidig, at nogen specialiserede sig, og det var med til at skabe de første rigtige byer.

Hvorfor drog de så ud? Forskerne peger på flere grunde, der virkede sammen: befolkningsvækst, behov for ressourcer og jord, nye handelsmuligheder og muligheden for at vinde rigdom og anseelse. Togterne var ikke kun vold. Ifølge en nyere forskningsartikel skabte de kontakt mellem eliter på tværs af grænser og nye økonomiske netværk, som fik betydning langt ind i middelalderen.

Skibene gjorde forskellen

Uden skibene havde der ingen vikingetid været. Vikingerne byggede flere typer, fra små både til de berømte langskibe. Langskibene havde lav dybgang og kunne sejle i lavt vand, blev drevet frem af årer eller af et stort, firkantet sejl, og om natten kunne besætningen trække skibet op på land og sove under sejlet eller i telte. Man navigerede efter solen, stjernerne, bølgerne og vinden.

Den lave køl var et strategisk våben. Skibene var ikke afhængige af havne og kunne lægge til på en strand eller sejle langt op ad floderne. Det gav vikingerne mulighed for at dukke op uventet, og det er en af hovedforklaringerne på, at de kunne sætte et stærkt præg på Europa i mere end 200 år.

Skibene var også handelsskibe. Søfarten i 800-tallet skabte nye forbindelser, og handel og fællesskaber opstod i sørejsernes knudepunkter. Det var i den slags knudepunkter, at handelspladser voksede til de første byer.

Togter, erobringer og bosættelser

Det, der især definerer vikingetiden, er ifølge Danmarkshistorien de store togter med erobringer og bosættelser i udlandet. For danernes vedkommende er der nogle få begivenheder, der står særligt stærkt:

  • Paris 845: En dansk flåde sejlede op ad Seinen og plyndrede byen. Togtet viser, hvor langt ind i Europa skibene kunne nå.
  • England i slutningen af 800-tallet: Danske hære slog sig ned i det østlige England. Krigerne blev til bønder, og området fik dansk lov og skik.
  • Normandiet kort efter 900: Nordiske krigere fik land i Nordfrankrig.
  • England 1013 og 1016: Danske konger erobrede hele England og regerede nu på begge sider af Nordsøen.

Vikingernes bosættelser nåede vidt. Samlet set gik de skandinaviske rejser til Færøerne, Island, Grønland og helt til Newfoundland mod vest og ad floderne mod øst. De danske vikinger rettede især blikket mod England og Frankrig.

Det er værd at huske, at de vikinger, der plyndrede i 800-tallet, ikke var de samme, som styrede England og Normandiet i 1000-tallet. Forskningen viser, at netop Knuds erobring af England satte gang i en periode med intensiv statsopbygning i Danmark og Norge. Erfaringer, folk og ideer fra England fandt vej hjem.

Fra høvdinger til kongerige

Vikingetiden er perioden, hvor Danmark blev til. Danmarkshistorien fremhæver, at tiden bragte kristendom, byer, en voksende kongemagt og et møntvæsen til landet. Det er fire ting, der stadig præger det Danmark, vi kender.

Fire udviklinger fra vikingetiden præger Danmark

Kristendommen kom gradvist. Allerede i 826 lod kong Harald Klak sig døbe i Mainz, og arkæologer har fundet kristne metalgenstande fra tiden før den officielle kristning. Skiftet fra de nordiske guder til den kristne gud var en proces over mange generationer, ikke én dag.

Jellingstenen samler fortællingen. Omkring 965 lod Harald Blåtand den store runesten i Jelling rejse. Indskriften fortæller, at han vandt hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. Stenen kaldes ofte Danmarks fødselsattest, fordi den både bærer navnet Danmark og er et klart bevis på religionsskiftet.

Kongemagten voksede. Hvor magten før lå hos lokale stormænd, samlede kongerne i 900- og 1000-tallet landet. Store anlæg som vikingeborgen Fyrkat ved Hobro vidner om en tid, hvor nogen kunne samle folk og ressourcer til byggeri i stor skala.

Fyrkats runde voldanlæg nær Hobro

Byerne og mønterne kom. Handelspladserne voksede til byer, og kongerne begyndte at slå egne mønter. Det gjorde handlen lettere og kongen mere synlig.

Spor efter vikingerne, du kan opleve i dag

Vikingehistorien er ikke kun noget, man læser om. Mange af de steder, hvor den skete, kan du besøge, og flere af fundene er udstillet tæt på stedet. Her er nogle af de mest fortællende.

Jelling: hvor Danmark fik sit navn

I Jelling i Sydjylland står de to runesten, herunder Harald Blåtands store sten. Her kan du stå ved det monument, der oftest nævnes, når man skal forklare, hvordan Danmark blev et samlet, kristent kongerige. Stedet er en naturlig del af enhver tur gennem Danmarks kulturarvssteder.

Fyrkat ved Hobro: vølvens grav

Ved vikingeborgen Fyrkat fandt arkæologer i 1950’erne omkring 30 grave. Grav 4 var en kvindegrav med genstande, der tyder på, at kvinden var en vølve, en slags troldkvinde. Blandt fundene var en metalstav og frø fra bulmeurt, en giftig plante. Graven er et sjældent indblik i vikingetidens tro og magi, og den viser, at kvinder kunne have høj status.

Ladby ved Kerteminde: kongen i skibet

Ladbyskibet blev fundet i 1935 ved Kerteminde. Undersøgelser viser, at skibet blev trukket på land omkring år 925, og at en død konge blev begravet i det i en høj sammen med heste, hunde og kostbart gods. Fundet gør begrebet vikingekonge meget konkret.

Roskilde og museerne: skibe og søfart

Vil du forstå søfarten, er Vikingeskibsmuseet i Roskilde stedet, hvor skibene og sejladsen er i centrum. Vores guide til vikingemuseer for hele familien samler de museer, hvor historien bliver levende, og hvis du vil vide mere om ét museum, kan du læse vores gennemgang af Vikingemuseet og hvad du kan opleve.

Planlægger du en længere tur, giver vores liste over 12 historiske steder et godt overblik over, hvordan vikingesteder kan kombineres med andre dele af danmarkshistorien.

Find din næste vikingeudflugt: På Rejs i Danmark kan du søge på kortet og filtrere oplevelser efter sæson, pris og deltagernes alder, så du hurtigt finder vikingesteder og museer, der passer til netop jeres tur. Vi viser et prisoverslag pr. person og henviser til booking, hvor det er muligt. Start i vores oversigt over oplevelser i Danmark, eller se de børnevenlige attraktioner, hvis I rejser med børn.

Hvorfor vikingehistorien stadig betyder noget

Vikingehistorien har haft stor betydning for, hvordan danskerne ser sig selv. I 1800-tallet blev vikingetiden en vigtig del af opbygningen af national identitet i Skandinavien. Fortællingen om stærke forfædre, der sejlede ud og erobrede, gav en følelse af stolthed og sammenhæng.

Samme forskning viser, at nationalmuseerne i Skandinavien stadig bruger perioden til at fortælle om nationen, og at fortællingen om Harald Blåtand er blevet en del af Danmarks grundfortælling. Samtidig er billedet af vikingen som skægget røver i høj grad opdigtet. Historikerne tegner et mere nuanceret billede af bønder, handelsfolk, håndværkere, kvinder med magt og konger, der byggede et rige.

Derfor er det relevant at kende forskel på det, vi ved fra fund og skrevne kilder, og det, der lever i film, tegneserier og reklamer:

Populær forestilling Det, forskningen viser
Alle vikinger var krigere De fleste var bønder, mange også håndværkere og handelsfolk
Viking var et folk Ordet betegnede en, der drog på togt
Vikingerne plyndrede bare De handlede, bosatte sig og grundlagde byer
Vikingetiden sluttede pludseligt Både start og slut var gradvise overgange

Vikingetidens betydning ligger i dag mindst lige så meget i det, den skabte, som i togterne: et samlet Danmark, et navn hugget i sten, byer der stadig findes, og en kristen kultur, der prægede de næste tusind år. Vil du dykke længere ned i netop det spørgsmål, har vi samlet mere om vikingehistoriens betydning for Skandinavien og Danmark.

Sådan ser vi på vikingehistorien

Vi mener, at vikingehistorien forstås bedst, når man står på stedet. Det er én ting at læse, at Harald Blåtand samlede Danmark. Det er noget andet at stå ved stenen i Jelling og se runerne med egne øjne, eller at se et skib, der har været begravet i over tusind år.

Derfor bygger vi Rejs i Danmark, så det er nemt at gå fra nysgerrighed til udflugt. Med kortet og filtrene kan du finde vikingesteder og museer i den del af landet, du alligevel skal besøge, og se hvad det koster pr. person, og hvilke aldre stedet passer til.

Vi oplever, at familier især får meget ud af at kombinere et museum med et sted i landskabet, fordi børnene får både fortællingen og oplevelsen af at gå på den samme jord som vikingerne. Og for udenlandske gæster er vikingetiden ofte den bedste indgang til at forstå, hvordan Danmark blev til.

Tommy

Ofte stillede spørgsmål

Hvornår var vikingetiden i Danmark?

Vikingetiden i Danmark regnes fra omkring år 800 til midten af 1000-tallet, ofte angivet som 800 til 1050. Den traditionelle start er angrebet på Lindisfarne i 793. Overgangen til middelalderen skete gradvist, i takt med at kongemagten og kirken blev styrket.

Hvad var vikingetidens betydning for Danmark?

Vikingetiden er perioden, hvor Danmark blev samlet som kongerige og blev kristent. Den bragte også byer, en stærkere kongemagt og egne mønter. Jellingstenen fra omkring 965 er det tydeligste vidnesbyrd om den udvikling.

Var alle vikinger krigere?

Nej. De fleste mennesker i vikingetiden var bønder, og mange var også håndværkere og handelsfolk. Ordet viking betegnede oprindeligt en, der drog på togt, ikke hele befolkningen.

Hvor kan man se spor efter vikingerne i Danmark?

Blandt de mest kendte steder er Jelling med runestenene, vikingeborgen Fyrkat ved Hobro, Ladbyskibet ved Kerteminde og Vikingeskibsmuseet i Roskilde. På Rejs i Danmark kan du finde stederne på kortet og filtrere efter pris, sæson og alder.

Hvorfor hedder det vikingetiden?

Perioden er opkaldt efter den oldnordiske betegnelse for en kriger, der sejler på togt. Navnet blev givet af eftertiden, fordi togterne er det, der især adskiller perioden fra tiden før og efter.

Kilder

Anbefalinger