Velling Kollers Eventyrhave

Velling Kollers Eventyrhave

Velling Kollers Eventyrhave

Velling Kollers Eventyrhave

Ved du hvor Velling Koller er beliggende. Du ved lige øst for Vrads. De fleste er nok stået af her. Men i 1962 blev en eventyrhave åbnet her, der var så banebrydende og fantastisk, at kun Tivoli i København kunne overgå dette. Læs her den fantastiske historie om Velling Koller og besøg selv resterne af eventyrhaven,

 

Historien om Velling Koller

Historien om Velling Koller går tilbage til 1903. Her åbnede en restaurant og en pavillon på stedet. Det blev så velbesøgt et udflugtsmål, at der i 1908 også blev åbnet et hotel og et udkigstårn. Området blev tilgængeligt for de fleste, da jernbanen med station i Bryrup knap 2 km væk åbnede i 1900. Det gav adgang til en noget ukendt naturperle i Danmark, området ved Vrads Bakker og skoven omkring Bryrup.

I 1962 åbnede en eventyrpark på stedet. Grunden var i 1956 blevet købt af Holger Rhode. Han fik ideen til og udførte sin mission om en eventyrhave, inspireret af H. C. Andersen og Brødrene Grimms eventyr. I 1962 havde parken 200.000 besøgende. Dette besøgstal blev kun slået det år af Tivoli i København.

Og parken var i den grad eventyrlig. En svanesø. Et slot. Levende chimpanser. Mekaniske dukker. Rumraketter. Münchhausens lineoverfart på kanonkugle hen over haven. Stedet var forud for sin tid og blev dermed verdensberømt. Forlystelseskonceptet med dukker og mekaniske figurer der formidler et forlystelseseventyr blev skabt her. Stedte var et eldorado af sjove ting og sager.

Stedet blev så berømt, at der sidenhen blev åbnet et kopi af eventyrhaven i Sorø på Sjælland.

Desværre blev Velling Koller Eventyrpark ikke vedligeholdt. Magien forsvandt fra stedet som de mekaniske figurer rustede og malingen skallede af. I 1976 var det tydeligt, at hvis stedet skulle overleve, så var der behov for en storstilet restaurering. I 1986 anvendte D-A-D stedet til en musikvideo med titlen “It´s after dark”. Se musikvideoen her D-A-D – It’s After Dark (Official Video) (youtube.com).

I slutningen af 1980´erne blev stedte solgt til en lokal murermester, som gennemførte en gennemgribende restaurering samt etablerede supplerende bygninger. Desværre brændte næsten hele parken 3 dage før åbningen og kun få bygninger stod tilbage efter branden. Stedet blev solgt som en brandtomt.

I 1990 blev parken åbnet med nye ejere i en lidt anden form. I 2006 blev stedet udvidet med en campingplads.

Velling Koller i dag

I dag står kun resterne af eventyrparken tilbage. Det er muligt at gå rundt i den gamle eventyrpark og ellers nyde den skønne natur i området. Det kan klart anbefales at kombinere et besøg med en vandretur. Der er campingplads, hytter og hotel på stedet, som er beliggende ved den sydligste bakke i Søhøjlandet.

 

.

6-12 ÅR 13-19 ÅR Unge VoksenVoksen
Gratis

Velling Koller Vej 4, 8654 Bryrup, Danmark